Koncerter i 2020

Året 2020

Musikåret 2020 blev for Folkemusik i Randers – som for de alle andre i øvrigt – et mærkeligt år. Lagde ud i februar med to forrygende koncerter med udenlandske bands – gik i hi grundet Corona – og lærte en helt ny øvelse, som gik ud på aflysninger af koncerter og flytning af andre. Ikke flere koncerter med udenlandske kunstnere, men til gengæld fik vi mange koncerter den sidste del af året med danske/dansk-boende kunstnere.

Vi lærte for alvor vigtigheden i at vi – spillesteder, musikforeninger og musikere hjælper hinanden gennem krisen.

Stor tak til publikum, sponsorer og musikere for bidrage til at folkemusikken stadig kan være en del af vores alles liv.


10. december 2020 hos Hotel Randers

Årets sidste koncert blev præsenteret af Sonny Møller og Jens Varmløse lægger vejen forbi Randers. I kan forvente glad countrymusik tilsat lidt blues, folk og til tider lidt bidske tekster. Både egne sange og cover versioner, Dejlig afslutning på et underligt år…


3. december 2020 hos Turbinen

Årets julekoncert i Turbinen med Bull & Hjorth.

En forrygende aften i selskab med disse to herrer. Gorm Bull med sine gode og nærværende historier samt aktuelle sange med vid og bid, sammen med tangent-nørden Palle Hjorth, som har spillet sammen med stort set alle de kendte navne bl.a. Poul Krebs.


19. november 2020 hos Hotel Randers

Skotsk fødte Paul Eastham er nok mest kendt som forsanger i folk-rock bandet COAST leverede en forrygende koncert. Altid værd at gå efter


11. november 2020 hos Turbinen

Et dejligt gensyn brødrene som udgør Almost Irish. Kvartetten var i aften reduceret til en trio, da den yngste bror var i isolation for Corona. Brødrene voksede op med den irske musik, og trods deres unge alder har de optrådt på et hav af spillesteder og festivaler. Det var en forrygende aften, og mon ikke vi kan lokke dem til at komme en anden gang.

Besøg deres hjemmeside her


10. november 2020

Hotel Randers

A F L Y S T

Grundet Corona

Edgelarks er navnet på duoen Philip Henry og Hannah Martin. Duoen optræder mest med egne sange med rødder i den engelske folk-tradition, men også med et pift fra andre genre. Glæd jer til dem!! Lyt her og besøg hjemmesiden her.


28. oktober 2020 hos Hotel Randers

Søren Krogh kommer sammen med sin musikalske makker Janus Bechmann.

En aften fyldt med gode sange, og sjove historier. Rigtig god underholdning.


7. oktober 2020 i Turbinen.

Kl. 16.30 og kl. 20.00

2 x 2 x Lilholt.

Første koncert i Turbinen siden 5. februar – dejligt at være tilbage!! Grundet Corona-restriktioner kunne der ikke sælges ret mange billetter, og den ordinære koncert kl. 20.00 var hurtigt udsolgt. Vi fik dog også fornøjelsen at høre bandet – Kristian Lilholt, Tine Lilholt, Lasse Jørgensen og Frede Panduro – til en ekstra koncert kl. 16.30.

Musikken var i top med en blanding fine sange og den smukkeste instrumental musik. Fantastisk dag.


7. september 2020 Kl. 20.00 Cafe Hornsleth på Hotel Randers

AFLYST

JAKOBSEN, LAURSEN OG WALTHER
Fornavnene er Jarl, Andreas og Flemming.
De har alle modtaget folkemusikkens hædersbevis – Helge-Prisen, og på denne tur præsenterer de bl.a. nyt materiale. På denne fine måde afslutter FIR samarbejdet med “Kærlig hilsen fra Randers Festuge”

Også denne koncert måtte aflyses grundet Corona…….


24. september 2020

AFLYST grundet Corona.

Aoife Scott & Band besøger os. Aoife Scott’s fantastisk smukke stemme og udtryksfulde sange er helt enestående, hvor den går fra det skrøbelige og æteriske til kraftfuld og stærk. Hun har bl.a. sunget sammen med sin mor, Frances Black og sin moster, Mary Black. Efter debutalbummet ”Carry The Day” fra 2016 har Aoife Scott vundet Irish Folk Awards 2017 som ”Best Folk Act” samt ”Song of The Year” med ”All Along The Wild Atlantic Way”


29. august 2020 Afholder Folkemusik i Randers ikke mindre end 4 samarbejdskoncerter:

Kl. 11.00 Kulturhusets Sal

Kl. 15.00 ved Udbyhøj Lystbådehavn. Udendørs koncert hvis vejret tillader – medbring gerne stol.

Vi blev ikke snydt for Walther og Husted, sommåtte aflyses/udskydes grundet Corona. Koncerternes varighed er ca. 1 time, og arrangeres i samarbejde med h.h.v. Djursland Bank og Udbyhøj Lystbådehavn.

Kl. 14.00 ved købmanden i Asferg

Svend Erik Larsen som vi kender fra Folk Friends underholdt en times tid. Koncerten foregår i samarbejde med Asferg Invest.

Kl. 18.00 hos Food Corner, Østervold

Dagen sluttede med en lækker tapas og den 4. koncert hvor både duoen Walter og Husted samt Svend Erik Larsen optrådte.


7. oktober 2020

Turbinen kl. 20.00

AFLYST

Koncerten med Allan Taylor måtte aflyses grundet helbredsproblemer


13. august 2020

Hotel Randers

Downtown Dynt spillede for fulde huse til vore Late St. Patrick’s day. God velspillet og velkendt irsk musik krydret med far/sønner drillerier. Dejlig aften!!


11. august 2020

Hotel Randers kl. 19.00

Fuldt hus til aftenens koncert med Henne med Venner. Sange, viser og et par røver-historier. Masser af god stemning.


20. juni 2020, kl. 18.30 spisning og kl. 20.00 koncert

Hotel Randers

Genåbningen af Danmark blev fejret med manér. Efter frokostkoncerten fulgte Svend Erik Larsen og Folk Friends med en aften bygget omkring irsk, skotsk og dansk musik. De tre musikere har spillet sammen i mange år, og Svend Erik er gennem FiR´s 14 år blevet en skattet gæst.


20. juni 2020 kl. 12.30 til spisning eller 13.30 til koncert

Hotel Randers

Første koncert efter Corona nedlukningen var frokostkoncert med Max Wolff.


11. august 2020

Aflyst grundet Corona, og flyttet til den 29. august 2020

Walther med Sine Rüttel og Morten Husted besøger os i Turbinen

Gennem de sidste par år har Flemming Walther etableret sig på den danske musikscene med flere koncerter både som solist eller med band og har etableret et stærkt grund publikum rundt i landet, der kun er voksende.

I 2016 modtog han folkemusikkens talentpris Årets Helge for debut udgivelsen – Landsbydreng – Året efter blev Flemming Walther nomineret til en DMAFolk i kategorien årets sangskriver.


23. juni 2020

Aflyst, men fremrykket til 20. juni 2020

Folk Friends er et stærkt irsk inspireret band med rødder i det Vestjyske.
Koncerten måtte også aflyses grundet Corona-restriktioner.


23. april 2020

Aflyst og udsat til 28. oktober 2020

Endnu en koncert som måtte flyttes grundet Corona-pandemien


25. marts 2020

Aflyst og udsat til 7. marts 2021

Koncerten med Theessink og Møller måtte udsættes til 7. marts 2021 grundet smittefare for Corona-virus


12. marts 2020

Aflyst og udsat til 13. august 2020

Koncerten med Downtown Dynt måtte aflyses grundet smittefare for Corona-virus


5. februar 2020

I forlængelse af “Randers goes Tønder” spillede Le Vent du Nord årets anden koncert – dagen efter den første, så nu var alle varmet op.

Med hurdy gurdy og step-plader leverede en forrygende lyd, og det var en stor oplevelse at høre dem


4. februar 2020

Året 2020 åbnede med et brag – “Randers goes Tønder”

Første koncert med Oysterband, som selvfølgelig leverede varen til en udsolgt koncert.

Efterfølgende skrev John Jones (forsangeren) et meget positivt indlæg med roser til FIR på Facebook