Koncerter i 2018

8. december 2018

Skotske Rod Sinclair giver takket være en donation fra Randers Musikfond en koncert med FRI ADGANG i Café Gaia Papaya (Lene Bredahlsgade).
Med en fortid i bl.a. Paddy Doyles og Sula og på scenen med Dick Gaughan og ikke mindst Volbeat (!) er Rod en erfaren mand, som også kendes af mange for sin konferencierrolle på Tønder Festival


21. november 2018

Talisk er et af de mest interessante bands på den skotske folkemusikscene lige nu, og sidste år modtog de da også “Folk Band of the Year”-prisen uddelt af MG Alba Scots Trad Music Awards. Vi er glade for at kunne invitere de tre skotske folkemusikere til Randers til en aften med fart over feltet.

Med kåringen som Årets Musiker ved BBC Radio 2 Folk Awards er der ingen tvivl om, at Mohsen Amini er en sand mester på det lille harmonika-lignende instrument, concertinaen. Sammen med violinist Hayley Keenan og Graeme Armstrong på guitar, har Mohsen fundet en helt særlig lyd, der gør Talisk til et af de mest interessante bands på den skotske folkemusikscene lige nu og et af de hurtigst voksende i popularitet, hvilket deres perlerække af modtagne priser også vidner om på trods af, at gruppen ikke har mere end få år på bagen.


1. november 2018

M.C. Hansen har travet amerikanske og europæiske landeveje tynde med sin guitar og sine sange, der med lyden fra de store amerikanske vidder hylder hverdagens sorger og glæder. For nyligt blev han ved Danish Music Awards – Folk hyldet som Årets Sangskriver, og med sin faste musikalske makker, Jacob Chano, er han snart klar med helt nyt dansk materiale. Folkemusik i Randers er klar til at præsentere en aften i selskab med et par håndfulde fremragende sange og en god portion røverhistorier.

Sidste år blev M.C. Hansen belønnet med den fornemme Danish Music Award – Folk-pris som Årets Sangskriver, og når han besøger Randers sammen med sin faste musikalske partner Jacob Chano, er der garanti for energi, fremragende sange og gedigen, underholdende historiefortælling.


12. oktober 2018

Almost Irish byder på håndlavet irsk og skotsk folkemusik, der giver anledning til smil, tårer, skrål og taktfaste klapsalver. Til efteråret kan de opleves live i Turbinen, når Folkemusik i Randers inviterer familiebandet indenfor og lader bandets fire brødre bjergtage publikum på en så “næsten irsk” aften, at det bliver svært at kende forskel.

Almost Irish startede som en duo med brødrene Rasmus og Alexander Nielsen, og siden er de yngre brødre Lukas og Jacob kommet til. De fire Nielsen-drenge har fra en tidlig alder dyrket musikken gennem faderens gamle vinylsamling, der rummede musik fra flere forskellige egne. De har alle sammen set sig særlig lune på folkemusikken og turnerer nu rundt som Almost Irish.


12. september 2018

Det irske folkemusikband Goitse og dets medlemmer bader i roser og priser i øjeblikket, og til september kan Folkemusik i Randers med stolthed præsentere dem med en koncert med en særlig energi og indlevelse, der garanteret vil smitte af på publikum.


17. august 2018

De Grå Synger

4 gange inviterer Randers Ugen sammen med Folkemusik i Randers, Blåbjergs Forlag, Randers Bibliotek og ældrecentre til glad fællessang.


15. august 2018

Sammenspillet og de tætte vokalharmonier sidder lige i skabet, når Fromseier Hockings byder på en aften med folkemusik og sang.

Fromseier Hockings har efterhånden høstet en hel del anerkendelse, og i 2015 modtog de en Danish Music Award og den prestigefyldte “Årets Livenavn 2015” fra Dansk Musiker Forbund.


24. april 2018

Den legendariske irske søskendeflok i The Sands Family i Randers for første gang.


16. marts 2018

Traditionen er tilbage. En aften i grønt med altid gode Shamrock.


11. marts 2018

Hans Theessink og Knud Møller, to guitarlegender, er traditionen tro på banen med en søndagskoncert.


22. februar 2018

Helene Blum og Harald Haugaard repræsenterer noget af det bedste i dansk folkemusik. Flot vokalarbejde af Helene, Haralds virtuose violin og et super band har gjort aftenens gæster populære over hele kloden.


14. februar 2018

Brødrene Alstrup, der i fællesskab udgør spydspidsen af syv-mands-ensemblet Jonah Blacksmith, drager i februar 2018 på en intim trio-tour rundt i landet med et til anledningen nedbarberet setup. Til gengæld bliver der ikke skruet ned for hverken gode sange, hygge og nærvær, eller for skæve anekdoter og ditto smil.


1.februar 2018

Nothern Assembly

Danmarks nye folkband kan bare det med vokaler.


12. januar 2018

Perry Stenbäck & Dekadansorkestern

En aften med musik af Cornelis Vreeswijk og de andre “store svenskere” med Perry Stenbäck i spidsen.